 Hvordan går det med erhvervslivet, bosætningen og turismen?
 Hvad ser øboerne som de største udfordringer for yderligere bosætning og turisme?
 Hvordan er forholdet til færgen?

Med Ø-BAROMETERET 2019 er der for første gang sat fokus på, hvad øboerne anser som udfordringer og muligheder for deres øer. Spørgeundersøgelsen kortlægger øboernes vurdering af udviklingen og tilstanden på deres ø, deres relation til færgen og deres syn på fremtiden.

I alt 22 danske småøer har svaret på ”Ø-BAROMETERET 2019”.

Undersøgelsen er udarbejdet for Færgesekretariatet i samarbejde med Sammenslutningen af Danske
Småøer.

Ø-BAROMETERET er grundlæggende opløftende læsning:
På en stor del af de danske småøer oplever man fremgang i erhvervslivet, turismen og bosætningen. Der hersker en udbredt optimisme omkring fremtiden på de fleste øer, dog især på de store og mellemstore småøer.

- Det er glædeligt, at der overordnet er optimisme og fremgang på øerne, og at der også er gode bedømmelser både af vores færger og personale.

Vi fortsætter med at optimere færgedriften, og så skal vi – som alle andre – gøre os endnu grønnere.
- Godstakstordningen og Landevejsprincippet er tydeligvis med til at skubbe på den gode udvikling.
Derfor er det vigtigt, at vi kommer i mål med ordningerne og ikke venter med en evaluering helt til 2022. Her kunne politikerne godt bringe os hurtigere i mål med den sidste tredjedel af Landevejsprincippet.

Vi vil også ”måle” de kommende år for at følge udviklingen og se, om der eventuelt skal flere tiltag til.

Dorthe Winther, formand for Sammenslutningen af Danske Småøer:
- Det er positivt, at der er en generel optimisme på stort set alle øer – både på turisme- og erhvervssiden og når det gælder tilflytning. Det afspejler den tendens, vi også hører om, både fra øerne og fra samfundet generelt, at der er fokus på de små øer.

- Undersøgelsen viser, at selv om der på mange øer er tilpas med færgeafgange, er der også visse øer, hvor antallet af daglige afgange for få. Det er nødvendigt at arbejde på at få tilført flere afgange, for at også disse øer kan få gang i bl.a. tilflytningen.

Det fremgår af undersøgelsen, at der er mange øer, der har en god dialog med færgen; men at der også er et betydeligt antal øer, der mener, at de ikke har indflydelse på beslutninger omkring færgen, og det er naturligvis et opmærksomhedspunkt.
Endelig skal vi i mål med Landevejsprincippet.

Pluk fra Ø-BAROMETERET:

FÆRGEN – øens livsnerve
Helt grundlæggende viser undersøgelsen, at øboerne i høj grad er tilfredse med færgernes afgangstidspunkter og kommunikationen.
Særligt personalets serviceniveau scorer højt, 4,1 point ud af fem mulige.

To tredjedele af øerne vurderer, at der er et tilpas antal afgange til og fra deres ø, mens ca. en tredjedel af øerne i undersøgelsen vurderer, at der er for få afgange.
De øer, der efterlyser flere færgeafgange, er udelukkende øer med lang sejltid (dvs. mindst 25 minutter). Samtlige øer med kort sejltid (på under 25 min.) angiver, at de er tilfredse med antallet af afgange.

Statslige tilskud har effekt
Det er tydeligt, at de politiske tilskudsordninger i forbindelse med færgedriften har haft stor betydning for de danske småøer. Der er en udbredt opfattelse af, at godtakstordningen (dvs. de reducerede takster for erhvervstransport) har gjort en positiv forskel for erhvervslivet på mange af øerne:

“[…] det har udlignet den forskel, der har været af udgifter til f.eks. transport af varer, som dem på
fastlandet ikke har.”

På samme måde er der bred enighed om, at Landevejsprincippet (tilskuddet til at sænke færgetaksterne) har haft positiv betydning. Hele 19 ud af 22 øer angiver, at Landevejsprincippet har haft en positiv effekt for deres ø.

Fremtidsønsker for færgedriften
”En fartplan man kan regne med – stabilitet er det vigtigste...”
Generelt set er der på tværs af øerne enighed om, at færgen er et vigtigt element i øernes fremtidige udvikling. Flere øboere refererer til færgen som en "livsnerve", og samarbejdet med kommunen er derfor vigtigt, men dog ikke altid velfungerende.

Øboernes største ønske til færgen varierer meget fra ø-færge til ø-færge, men spænder over en stabil færgedrift, bedre samarbejde og kommunikation, mere moderne og miljørigtige færger, god service, billigere og flere overfarter bedre bookingsystemer.
På de fleste øer føler øboerne, at de har indflydelse på beslutninger vedr. færgen, men på cirka en tredjedel af øerne i undersøgelsen føler øboerne sig sat uden for indflydelse.
Det giver anledning til frustration, og øboerne angiver, at det især handler om dårlig kommunikation og manglende gennemsigtighed.

På over halvdelen af de 22 øer vurderer øboerne, at der har været fremgang i erhvervslivet det seneste år, og på ca. to tredjedele af øerne er der startet nye virksomheder, typisk inden for restauration, turisme og handel/butik.
Langt de fleste øer har en oplevelse af, at medierne omtaler dem positivt, og at også lands- og lokalpolitikere er overvejende positive i deres omtale af øerne.
Stort set samtlige øer angiver, at de har oplevet en fremgang i antallet af turister – og det er især danskerne, der har fået øjnene op for de danske øer.

Det stigende antal turister kan nogle steder give udfordringer, og øerne peger især på mangel på overnatningsmuligheder.
Et antal øer peger desuden på færgens kapacitet som noget, der i visse perioder i højsæsonen kan give udfordringer ift. turismen.

Bosætning
“Der er generelt en følelse af positiv fremgang, især pga. tilflytning af (ressourcestærke) børnefamilier, plus velfungerende institutioner (skole, købmand, mv.)”, skriver en øbo i kommentarfeltet.

Cirka halvdelen af øerne i undersøgelsen angiver, at de har oplevet fremgang i antallet af beboere det seneste år. Tallene viser, at det især er de større øer, der oplever fremgang, mens udviklingen på de mindste øer går i mere blandede retninger.
Boligsituationen vurderes mange steder til at være en udfordring for at tiltrække beboere.
Derudover nævner nogle øer også arbejdspladser på øen og for få færgeoverfarter som nogle af de faktorer, der kan spænde ben for at få flere beboere.

Fremtiden
Øerne ser generelt optimistisk på fremtiden. I tråd med de udviklingstendenser, som undersøgelsen har afdækket, er optimismen særligt stor på de mellemstore og store øer, mens de små øer er mere neutrale.