Færgesekretariatets Årsmøde 2019

Færgesekretariatets Årsmøde starter med, at de flere end 50 deltagere sejler til Fejø og holder første del af mødet der.

Tættere færgesamarbejde kommunerne imellem og drøftelser om finansiering af nye færger var på programmet, da Færgesekretariatet holdt sit fjerde årsmøde 9. og 10. maj.

Se begivenheder fra årsmødet på film (bør åbnes i Chrome eller Safari) - film af Carsten Lundager

 

Flere end 50 deltagere fra 15 medlemskommuner ved Færgesekretariatets Årsmøde tog torsdag den 9. maj færgen til Fejø til rundvisning på øen og frokost og færgedebat ved Fejø Mølle. Her var Fejøs beboere mødt talrigt op og havde lejlighed til at deltage i debatten.Borgmestrene fra Lolland og Odder Kommune og næstformanden for Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer deltog i debatten.

 

AAMDybvighavndrone AAMKernegaardenAAMDebat

Fotos af Carsten Lundager, fra venstre Rundvisning ved Dybvig Havn / Besøg på Kernegaarden / Debat ved Fejø Mølle

Se bl.a. interview med Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen her (bør åbnes i Chrome eller Safari) - film af Henrik Denta 

 

Tættere samarbejde

Dagen efter – fredag – blev Færgesekretariatets delegeretmøde afholdt i Maribo. Her blev Færgesekretariatets Styregruppes arbejdsprogram for det næste år fremlagt og godkendt. I den forbindelse blev Styregruppes forslag om to nye fokusområder positivt modtaget. Det ene område omhandler styrkelse af kommunernes samarbejde om færgerne. Kommunerne samarbejder allerede på mange områder, og det blev foreslået, at samarbejdet skal øges, samtidig med at det blev indskærpet, at det udelukkende skal være på områder, der giver mening og er relevante.

- Eksempelvis booking, afløsning, mv., der er mange områder, hvor man kan arbejde sammen med nabokommunen. Færgeruterne skal ikke lægges sammen, men vi skal være proaktive – og drive færgerne så økonomisk og effektivt som muligt, understregede Styregruppens  formand, Michel van der Linden.

Delegeretmde

                                                                                                                                                                       Foto af Carsten Lundager: Delegeret møde på Hotel Søpark

Nye færger

Den anden nye opgave handler om finansiering. En lang række af de danske ø-færger står over for udskiftning inden for de næste fem til 15 år.

- Ikke alle kommuner har kunnet lægge midler til side til denne opgave; mange steder vil en ny færge koste over 50 mio. kr., en meget stor del af en lille kommunes årsbudget.

- I Styregruppen mener vi, at det er rettidig omhu at starte drøftelserne om finansieringen og sikre gode finansieringsmodeller og politisk opbakning til de nødvendige ny investeringer i færger, sagde Michel van der Linden.

 

Tekst af Lise Mortensen

Foto og video af Carsten Lundager og Henrik Denta

.