Stor politisk opbakning til øerne og færgerne

Blot til opbyggelig læsning er her referatet fra Folketingets 1. behandling af lovforslaget om det såkaldte Landevejsprincip, se LINK til referat.

Det er relativt kort, men endog meget positivt i forhold til øerne og færgerne. Næsten helt poetisk! 

Økonomi- og indenrigsministeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille sagde blandt andet:

”I virkeligheden synes jeg, at fru Mette Hjermind Dencker sagde det måske smukkest, nemlig det her med, at det er kærligheden til de små forslag. Det, synes jeg, egentlig var meget smukt, og hvornår har man sidst haft både Mother Teresa og Master Fatman indblandet i samme debat. Så bliver der ikke mere kærlighed her.

Yderligere 5,3 mio. kr. afsat

På dette punkt står politikerne usædvanligt samlet, og umiddelbart ser der også ud til at være en god platform for en fortsat udvidelse af Landevejsprincippet.

Lovforslaget udmønter initiativet om kompensation til de kommuner, som ellers ville få et mindre tilskud på passagerområdet som følge af ny fordelingsnøgle, der tager højde for forskydninger i omsætnings- og trafiktal. Med finansloven for 2019 er der afsat nye midler på 5,3 mio. kr. årligt fra 2019 til tilskudsordningen på passagerområdet, som finansierer denne kompensation.

Emne: L 198 - 2018-19 (1. behandling): Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. (Justering af tilskudsordning til nedsættelse af færgetakster for personbefordring til og fra visse øer og etablering af en godsordning for Mandø)

LINK til referat