Assens dropper planer om ny el-færge

ASSENS: Assens Kommune dropper nu planerne om at udskifte den 46 år gamle dieseldrevne Baagøfærge med en ny el-drevet færge

”Kommunens samlede omkostninger vil stadig blive meget høje. Man kunne selvfølgelig optage et lån til færger, som ikke belastede kommunens samlede låneramme, men beløbet skulle stadig afdrages. Og det kan færgen, kan man sige, ikke selv betale, og så skal man have penge op ad kassen”, siger Martin Albertsen, direktør By, Land og Kultur i Assens Kommune til Fyens Stiftstidende.

Med til billedet hører, at Baagøfærgen tidligere i år fik installeret en ny hovedmotor, hvilket har reduceret emissionerne fra færgen.

Baagøfærgen er bygget på Assens Værft i 1976 og har plads til 98 passagerer og 7 personbiler.