Vi er på vej over i en tid, hvor one size fits all ikke passer os længere, lød det fra Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth, da han holdt oplæg ved Færgesekretariatets virtuelle Årsmøde torsdag den 7. maj. Flere end 30 personer deltog, og første punkt på programmet var et status-oplæg fra Søfartsstyrelsens direktør.

- I Søfartsstyrelsen har alle i den første corona-tid arbejdet hjemmefra undtaget Skibsregistret, der er en samfundskritisk funktion, hvor der er krav om fysiske dokumenter, fortalte Andreas Nordseth og fortsatte:

- Det var ikke nogen stor omvæltning for os. Da udmeldingen om udflytning i sin tid kom, besluttede jeg – for at vi fortsat kunne være en attraktiv arbejdsplads – at Søfartsstyrelsens mål skal være uafhængige af geografi. Så vi er alle de steder, vores brugere har behov for det. Når det ikke er cortonatid, har vi altid 30 medarbejdere ude i verden. De arbejder i lufthavne, på hoteller sidder i IMO, osv. Så vi var klar på 30 minutter, da statsministerens udmelding om at arbejde hjemmefra kom. Vi holder produktionen, tager telefonerne og svarer på henvendelser.

- Vi har ikke havnestatskontrol, det er sat på hold i hele EU. Vi laver ikke almindelige rutineeftersyn, de bliver udsat. Og så afholder vi ikke sygdomsbehandlerkurser på Fanø.

Mht. synene – er vi ved at nærme os de tre måneder, som vi kan udsætte synene, det er vi i gang med at finde en løsning på.

Regelsanering

Søfartsdirektøren understregede, at han kalder det ”justering af regler”.

- Vi har fået etableret en god dialog mellem Færgesekretariatet og Søfartsstyrelsen, hvor der er grundlag for modernisering af regler. Der er fortsat nogle ting omkring EU-regulering, hvor vi blandt andet kunne ønske os revision af reglerne for skibe under 24 meter, men meget tyder på, at der ikke er den store appetit i EU.

Generelt har vi en god dialog, og vi kigger på tingene, når der opstår noget.

Se kort film fra Årsmødet her

 
Færgenavigatøruddannelsen

- Vi har brugt meget tid på Færgenavigatøruddannelsen, og den ligger og afventer en godkendelse i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi har fået sat rammen omkring uddannelsen, og vi er meget positivt indstillet fra Søfartsstyrelsens side.

- Der er tale om modne mennesker, som er fyldt 25 år, derfor kan vi lave et træningsprogram med reduceret fartstid, hvor folk bliver uddannet til specifikke færger, der går på en specifik rute.

Vi laver et tilrettet program, der giver adgang til at sejle på den specifikke færge, sagde Andreas Nordseth og understregede, at man ikke med det reducerede program kan få generelle rettigheder til at sejle styrmand i alle færger:

- Man får lov til at sejle på den rute og i de færger, hvor man er uddannet. Og når man så har den nødvendige sejltid, som der er krav om generelt, kan man blive opgraderet i sine beviser.

Det, håber vi, vil være en god modernisering af regelsættet – og vil samtidig give mulighed for at tiltrække nogle flere folk. Nu afventer den formelle godkendelse hos Uddannelses- og Forskningsministeriet. Vi er klar i Søfartsstyrelsen, og jeg ved, at Marstal Navigationsskole også er klar til at køre uddannelsen.

Læs også referat af Årsmødet

Hviletidsregler

Den meget diskuterede stramning af hviletidsbestemmelserne var også med i Andreas Nordseths gennemgang:

- Det er noget, vi skal have en trepartsdrøftelse af; myndigheder, arbejdstager- og arbejdsgiverside.

Vi skal se på, om vi kan bruge den mulighed, der er i STCW-konventionen, for at man i ”national fart i beskyttede områder” kan flekse lidt på de generelle krav i hviletidsbestemmelserne.

- Der skal være konsensus blandt parterne i erhvervet om en løsning.

Indtil det kan blive landet, kører vi videre med det, vi har, sagde søfartsdirektøren og tilføjede:

- Vi har kigget på vagtskemaerne rundt omkring, og vi forsøger at finde en model, hvor man stort set kan køre videre. Men det nytter ikke noget, at man sejler færge indtil klokken 23 og så møder igen klokken tre om morgenen. Der bliver nogle kriterier – så der er en rimelighed i det.

Klima og miljø

- Der er flere af ø-færgerne, der er rigtigt godt i gang med miljø- og klimaarbejdet; men der er også potentiale i området med el-drift, alternative brændstoffer, Power-to-X, naturligvis med forbehold for, at man kan skaffe økonomi, sagde Andreas Nordseth, der ser færgesegmentet som interessant som testområde.

- Jeg har en forventning om, at der kommer konkrete projekter op, når klimaplanerne og klimahandleplanernes konkrete initiativer begynder at dukke op.

Jeg har noteret mig, at I har sendt et signal om, at I er meget opmærksomme på klimadagsordenen, sagde søfartsdirektøren og tilføjede:

- Men I har også gjort det klart, at ”der kommer ingenting ud af ingenting”. Hvis man fx skal omlægge til el-drift eller anden alternativ fremdrift, er det noget, der koster investeringer.

Mere miljø efter corona

- Sagt for egen regning, har jeg en forventning om, at når vi skal have gang i hjulene igen efter coronaen, kommer det til at gå hånd i hånd med en bæredygtig udvikling, sagde Andreas Nordseth:

- Der er ingen tvivl om, at færgerne vil få en rolle at spille her, fordi de har en central placering i transportinfrastrukturen. Sagt som søfartsdirektør er det også et område, der ligger i vores nationale farvande, vi har tæt kontakt med aktørerne, og nogle af skibene er lidt mindre skibe, så det er et rigtigt godt sted at lave forskellige pilotprojekter.

Det, håber jeg, at der kan blive et samarbejde omkring.

Fleksibelt regelsæt

Vi er på vej over i en tid, hvor one size fits all – ikke passer os længere. Ofte, når der kommer en ny færge på én af ruterne, har den brug for noget andet end det, der står i regelsættet, lød det fra søfartsdirektøren:

- Jeg taler for et mere målbaseret regelsæt, som gør, at der bliver den fornødne fleksibilitet – og hvor sikkerheden samtidig er i orden. Det er noget, vi arbejder på i forhold til også de internationale regelsæt.