På Færgesekretariatets virtuelle Årsmøde blev det besluttet, at klimaudfordringerne fremover skal have status som en ny selvstændig arbejdsopgave for Færgesekretariatet. Årsmødet godkendte formelt Færgesekretariatets arbejdsplan for 2020-2021

 Over 30 personer deltog i Færgesekretariatets virtuelle Årsmøde torsdag den 7. maj.

Michel van der Linden bød velkommen til det lidt anderledes møde, hvor deltagerne så hinanden på skærme.

På mødet blev fire nye medlemmer af Styregruppen præsenteret:

Søren Bach-Hansen, erhvervschef i Svendborg Kommune og Lars Wolfgang Hansen, overfartsleder for Holbæk-Orøoverfarten som repræsentant for Småøernes Færgeselskaber.

Henrik Jess Jensen, Afdelingsleder i Aalborg Kommune og Bjarne Møllgaard, overfartsleder på Tunøfærgen.

Sekretariatsleder Jan Fritz Hansen gennemgik Styregruppens og sekretariatets bud på, hvad Færgesekretariatet skal arbejde på i 2020 – 2021, og Årsmødet godkendte formelt arbejdsprogrammet. Herunder er vigtige punkter beskrevet: 

Se kort film fra det virtuelle Årsmøde

Klima og miljø

- Vi har et forslag om at tage klima- og miljøudfordringerne ind som en ny selvstændig opgave på Færgesekretariatets arbejdsprogram.

En ganske aktuel opgave, særligt i forlængelse af klimapartnerskaberne – som vi har spillet ind til. Regeringen er i gang med at se på kravspecifikationerne, der forventeligt kommer ud om ikke så længe.

Færgeuddannelsen

- Vi har afklaret færgenavigatøruddannelsen med Søfartsstyrelsen og med de faglige organisationer, og der er tale om en prøveuddannelse, påpegede Jan Fritz Hansen:

- Vi regner med at kunne starte på introduktionskurserne efter sommerferien – og sejltiden vil så række ind i det nye år. Forventeligt kan de første studerende afslutte uddannelsen sidst i 2021.

Rammevilkår

Landevejsprincippet sker der forventeligt ikke noget med før den evaluering, som politikerne har besluttet, skal komme i 2022.

- Vi er kommet ca. 2/3 af vejen, og politikerne har givet hinanden håndslag på at nå hele vejen, lød det fra Jan Fritz Hansen:

- Jeg tror ikke, vi får en debat om Landevejsprincippet før 2022. Men det kan jo være, at der kan komme noget kompensation til færgerne for corona-situationen.

Udviklingsfærgen klar til udbud

Vi er klar til at introducere afløser- eller udviklingsfærgen. Den standardmodel, der ligger, og som kan tilpasses på allehånde måder, vil vi formodentlig i løbet af efteråret kunne udbyde under en indkøbsrammeaftale. Så hvis der er kommuner, der ønsker at være med på projektet som et OPP, vil man kunne bestille en færge.

Det er så Færgesekretariatets indkøbsrammeaftale, der vil sikre det udbud, der skal være i forhold til værftet, der skal bygge færgen.

Kommunen kan naturligvis komme med specifikationer og ønsker men bliver fritaget for at lave selve udbuddet.

- Det er det tilbud, vi regner med at kunne lægge frem her i løbet af efteråret, og det er et valg, kommunerne kan tage, sagde Jan Fritz Hansen og tilføjede:

- Det er en opgave, vi har fået: At se, hvad vi kan gøre for at hjælpe med nye investeringer i sektoren.

Der er ikke tvivl om, at der kan komme noget pres og politiske ønsker i forhold til klimadagsordenen frem imod 2030, der kan gøre, at nogle af vores færger bliver udskriftet før, man havde tænkt det.

Vi ser også på muligheden for, om der er noget finansiering, der kan hjælpe her.

KL har i deres klimaplan peget på, at det kan blive nødvendigt med statslig støtte til færgerne. Det, tror jeg, vi får brug for – ligesom vi får brug for Søfartsstyrelsens fleksibilitet – ift. hvad, vi kan få godkendt.

Læs Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseths, oplæg på Årsmødet

Miljø

Ø-færger udgør en yderst lille del af Danmarks samlede CO2-udledning. Men hvis man ser på kommunernes tal, ser det anderledes ud. I nogle kommuner er tallet for færgernes udledning nede på nogle få procent af den samlede udledning, men der er også kommuner, hvor tallet er oppe på 20 procent.

- Det er vigtigt, at færgerne fylder i kommunernes dagsorden, det er Færgesekretariatet sammen med KL også med til at sørge for, understregede formand for Styregruppen, Michel van der Linden:

- Det er ikke sikkert, at man ude i kommunerne er optagede af, at færgerne er en del af kommunen som virksomhed. Men hvis en færge udgør fx 20 % af en kommunes CO2-udledning, er det oplagt, det vil hjælpe på det samlede regnskab at mindske udledningen.

Folketinget peger på eldrift

- Det giver sig selv, at det er et godt argument for, at vi skal se på det. Men vi behøver – med vores overordnet set begrænsede klimaaftryk – ikke at forhaste os med løsninger, understregede Jan Fritz Hansen:

- Folketinget har allerede lagt sig fast på eldrift på færgerne – og en særlig beslutning fra april betyder, at man skal se på, hvor el kan introduceres i den danske færgedrift.

- Der er en del udfordringer, både hvad angår driftssikkerhed og også omkring recykling. Det kigger Færgesekretariatets dygtige rådgivere nærmere på.

I den forbindelse foreslår Færgesekretariatet, at vi afdækker medlemskommunernes færgers CO2 udledning.

Energirådgiver Hans Otto Holmegaard Kristensen tilføjede, at CO2-udslippet fra færgerne ikke alle steder er så stort:

- Men hvis vi går over til eldrift, bliver svovl- og NOx-udledning kun en tiendedel, og partikeludledningen bliver kun en tredivtedel – ligesom støjen bliver væsentligt reduceret. Jeg er klar over, at NOx og partikler ikke er med i regeringens klimapakke, men jeg vil alligevel nævne det i promovering af eldrift – fordi det er væsentligt for færger ved bymæssig bebyggelse og sommerhusområder.

Corona-overblik

Nete Herskind, chefkonsulent Teknik og Miljø i KL, oplyste, at KL arbejder med at få et overblik over corona-relaterede udgifter – eller manglende indtægter – inden for de forskellige sektorer.

- Ikke fordi man skal have en forventning om, at der kommer en 1:1 betaling. Men for at sikre, at vi har et grundlag for de forhandlinger, der skal være med regeringen.

Så vi forsøger at gøre op, hvordan det ser ud lige nu – og prøver at lave et estimat på, hvad der kommer.